Udgiftsbenchmarking og budgetprioritering

Sammenligning af kommunale udgifter er en populær disciplin, både i kommuner og ministerier. Det er samtidig en vanskelig disciplin, fordi de kommunale udgifter ikke kun afhænger af det lokale serviceniveau, men også af kommunernes forskellige rammevilkår. Rammevilkår kan være befolkningssammensætning, geografi eller lignende. Hvis man vil stille skarpt på kommunernes udgiftsmæssige serviceniveauer, er det derfor nødvendigt at kontrollere for betydningen af de kommunale rammevilkår. Det er vi eksperter i. En udgiftsbenchmarking fra Index100 kan være et værdifuldt indspark i en kommunes budgetprioritering.

Vi kan enten dykke dybt ned i et enkelt udgiftsområde eller tegne et overordnet billede af kommunens udgiftsprioritering på tværs af områder. Den tværgående tilgang kaster lys over, hvor kommunen har et højt udgiftsmæssigt serviceniveau sammenlignet med andre kommuner, og hvor den omvendt har et relativt lavt serviceniveau. For overblikkets skyld opdeler vi normalt de kommunale udgifter i 12 store udgiftsområder, der tilsammen rummer ca. 95 pct. af de kommunale driftsudgifter. Vi kan også lave mere findelte underopdelinger, hvis kommunen ønsker det.

Sammenligning med kommunens udgiftsbehov

Kernen i vores tilgang til udgiftsbenchmarking er en grundig opgørelse af kommunens udgiftsbehov på de enkelte udgiftsområder. Udgiftsbehovet er et mål for de udgifter, man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår, hvis den valgte et landsgennemsnitligt serviceniveau. Vi bruger detaljerede statistiske analyser til at identificere de betydende rammevilkår på hvert enkelt område. Disse rammevilkår bruger vi til at beregne deres betydning for udgiftsbehovet. Når først udgiftsbehovet er beregnet, får vi et billede af kommunens udgiftsmæssige serviceniveau ved at sætte det opgjorte behov i forhold til kommunens faktiske udgifter. Hvis kommunen bruger flere penge end det beregnede udgiftsbehov, svarer det til et højt udgiftsmæssigt serviceniveau. Omvendt er der tale om et lavt udgiftsmæssigt serviceniveau, hvis kommunens faktiske udgifter er lavere end det beregnede udgiftsbehov.

Sammenligning med andre kommuner

Vi plejer desuden at sammenligne kommunens udgifter med udgifterne i fem kommuner på hvert udgiftsområde. De fem kommuner udvælges efter, at deres rammevilkår minder mest muligt om kommunens på det pågældende udgiftsområde. Valget af sammenligningskommuner træffes i samarbejde med kommunen på baggrund af data fra de statistiske analyser. Inddragelsen af sammenligningskommuner har til formål at kaste lys over, hvordan kommunens udgiftsmæssige serviceniveauer afviger fra sammenlignelige kommuner på de enkelte områder.

Udgiftsbenchmarking kan give en masse interessante indsigter. Den skal bare laves ordentligt!

Figuren viser et eksempel på de udgiftsmæssige serviceniveauer, som vi har beregnet for en kommune på hvert af de 12 områder og samlet set. En indeksværdi på 105 udtrykker, at kommunens faktiske udgifter ligger 5 pct. over udgiftsbehovet. Omvendt udtrykker en indeksværdi på 95, at de faktiske udgifter ligger 5 pct. under udgiftsbehovet.

I Index100 har vi stor indsigt i den kommunale kontoplan og i, hvordan kommunerne anvender kontoplanen på forskellig vis. Denne indsigt gør, at vi i samarbejde med vores kunder kan sikre, at benchmarkingen bliver så retvisende som muligt. Konkret gennemgår vi kommunens kontering og flytter om nødvendigt udgifter mellem områder, så vi opnår størst mulig sammenlignelighed.

Spørg mig

Bo Panduro

Partner
cand.scient.pol.

Peter Holdt-Olesen

Partner og direktør
cand.scient.pol.

Vi har bl.a. hjulpet

Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Esbjerg Kommune
Sorø Kommune