Udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis
– voksne med særlige behov

Index100 kan give kommuner en detaljeret indsigt i deres udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis på området for voksne med særlige behov. Det gør vi gennem statistiske analyser, hvor vi beregner et gennemsnitligt behov for sociale tilbud i en kommunes voksenbefolkning. Tilbudsbehovet er udtryk for, hvor mange tilbudsmodtagere man skulle forvente i kommunen, hvis alle voksne borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis. De relevante tilbud omfatter forskellige typer botilbud, aktivitets- og samværstilbud, socialpædagogisk støtte, beskyttet beskæftigelse samt ledsageordninger og BPA-ordninger.

Tilbudsbehovet giver kommunen viden om, hvor stort behovet er for sociale tilbud i kommunen sammenlignet med behovet på landsplan. Hvis vi fx beregner, at 2,2 pct. af kommunens voksenbefolkning forventes at modtage mindst ét af de nævnte tilbud i løbet af året, mens andelen på landsplan kun er 2 pct., så taler vi om, at kommunen har et relativt stort objektivt tilbudsbehov. I dette eksempel er kommunens tilbudsbehov 10 pct. større end på landsplan.

Kommunens udgiftsbehov og serviceniveau

Det beregnede tilbudsbehov kan omregnes til et udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udtrykker, hvor store udgifter man skulle forvente, hvis alle kommunens voksne borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis, og hvis kommunen samtidig havde gennemsnitlige enhedsudgifter på området. Når de faktiske udgifter ligger over det beregnede udgiftsbehov, taler vi om, at kommunen har et højt udgiftsmæssigt serviceniveau. Omvendt har kommunen et lavt udgiftsmæssigt serviceniveau, hvis de faktiske udgifter ligger under udgiftsbehovet.

Kommunens visitationspraksis

Index100 kan belyse, hvorvidt kommunen iværksætter relativt mange eller få indsatser i forhold til borgernes forventede behov. Dette gøres ved at sammenligne kommunens faktiske visitation til de relevante tilbud med det beregnede tilbudsbehov, som er baseret på en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Herved kommer man ud over simple sammenligninger med landsgennemsnittet, som har den væsentlige begrænsning, at de ignorerer betydningen af kommunernes forskellige befolkningssammensætning.

Distriktsfordelte tal

Analysen af visitationspraksis kan føres helt ned på geografiske distrikter i kommunen. Denne øvelse kaster lys over, i hvilket omfang kommunen har en ensartet visitationspraksis på tværs af distrikterne.

I nogle tilfælde vælger kommunen at lægge det samlede budget til sociale tilbud ud til decentrale budgetenheder. Her kan de distriktsfordele tal for det objektive tilbudsbehov blandt kommunens borgere kan bruges til at lave en retfærdig socioøkonomisk fordelingsnøgle. Læs mere om vores arbejde med socioøkonomisk tildeling her.

Avancerede statistiske analyser

Opgørelsen af tilbudsbehovet trækker på en lang række baggrundsoplysninger om hver enkelt borger i alderen 18-66 år. Udover køn, alder og civilstand drejer det sig blandt andet om oplysninger om uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning samt om sundhedskontakter og diagnoser. Baggrundsoplysningerne om de enkelte borgere behandles på Danmarks Statistiks forskermaskine og er naturligvis anonymiseret.

En analyse af udviklingen i tilbudsbehovet kan i nogle tilfælde være med til at aflive myter om, at kommunen skulle være særligt presset på det specialiserede voksenområde. Grafen viser, at behovet for sociale tilbud har været faldende i forhold til landsplan, selvom behovet i kommunen absolut set godt kan være steget - behovet er bare ikke steget mere end på landsplan.

Analyserne på området for voksne med særlige behov er en del af et bredere analysekoncept, vi har udviklet med afsæt i detaljerede individdata på Danmarks Statistiks forskermaskine. Læs mere om konceptet her.

Spørg mig

Peter Holdt-Olesen

Partner og direktør
cand.scient.pol.

Jacob Seier Petersen

Partner
cand.scient.pol.

Vi har bl.a. hjulpet

Aabenraa Kommune
Lolland Kommune
Morsø Kommune
Odsherred Kommune

Referencer