Udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis ­– specialundervisning

Index100 kan give kommuner en detaljeret indsigt i deres udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis på specialundervisningsområdet. Det gør vi gennem statistiske analyser, hvor vi beregner et gennemsnitligt behov for specialundervisning blandt kommunens grundskoleelever. Specialundervisningsbehovet er udtryk for, hvor mange modtagere af specialundervisning man skulle forvente i kommunen, hvis alle grundskoleelever blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis.

Specialundervisningshovet giver kommunen indblik i, om kommunens grundskoleelever har mere eller mindre behov for specialundervisning end elever på landsplan. Et eksempel kan være en kommune, hvor 6 pct. af eleverne forventes at modtage specialundervisning ud fra beregningerne. På landsplan modtager 5 pct. af eleverne specialundervisning. Kommunens specialundervisningsbehov er således 20 pct. større end på landsplan.

Kommunens udgiftsbehov og serviceniveau

Det beregnede specialundervisningsbehov kan omregnes til et udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udtrykker, hvor store specialundervisningsudgifter man skulle forvente, hvis alle kommunens grundskoleelever blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis, og hvis kommunen samtidig havde gennemsnitlige enhedsudgifter i specialundervisningen. Når de faktiske specialundervisningsudgifter ligger over det beregnede udgiftsbehov, taler vi om, at kommunen har et højt udgiftsmæssigt serviceniveau. Omvendt har kommunen et lavt udgiftsmæssigt serviceniveau, hvis de faktiske udgifter ligger under udgiftsbehovet.

Kommunens visitationspraksis

Index100 kan kaste lys over, om kommunen visiterer relativt mange eller få elever til specialundervisning. Dette gøres ved at sammenligne kommunens faktiske visitation til specialundervisning med det beregnede specialundervisningsbehov. Herved kommer man ud over simple sammenligninger med landsgennemsnittet, som har den væsentlige begrænsning, at de ignorerer betydningen af kommunernes forskellige børnesammensætning.

Distriktsfordelte tal

Analysen af visitationspraksis kan føres helt ned på de enkelte skoledistrikter. Denne øvelse kaster lys over, i hvilket omfang kommunen har en ensartet praksis for visitation til specialundervisning på tværs af distrikterne.

Distriktsfordele tal for det objektive specialundervisningsbehov blandt kommunens elever kan bruges til at lave en retfærdig socioøkonomisk fordelingsnøgle for budgettet til skolernes medfinansiering af specialundervisningen. Læs mere om vores arbejde med socioøkonomisk tildeling her.

Avancerede statistiske analyser

Opgørelsen af specialundervisningsbehovet trækker på en lang række socioøkonomiske baggrundsoplysninger om hver enkelt elev. Disse oplysninger tilgår Index100 via Danmarks Statistiks forskermaskine. Oplysningerne vedrører blandt andet elevens køn og alder samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Derudover inddrages oplysninger om barnets og forældrenes sundhedskontakter og eventuelle diagnoser. Oplysningerne om eleverne og deres forældre er naturligvis anonymiseret på forskermaskinen.

Figuren er et eksempel på, hvordan udviklingen i en kommunes specialundervisningsbehov kan præsenteres. Den blå kurve viser, at behovet for specialundervisning blandt kommunens elever faldt en smule fra 2019 til 2023 relativt i forhold til behovet på landsplan. Kommunens specialundervisningsbehov ligger dog fortsat noget over behovet på landsplan og er desuden steget en smule igen fra 2023 til 2024.

Vores analyser på specialundervisningsområdet er en del af et bredere analysekoncept, vi har udviklet med afsæt i detaljerede individdata på Danmarks Statistiks forskermaskine. Læs mere om konceptet her.

Spørg mig

Jacob Seier Petersen

Partner
cand.scient.pol.

Peter Holdt-Olesen

Partner og direktør
cand.scient.pol.

Vi har bl.a. hjulpet

Aabenraa Kommune
Lolland Kommune
Morsø Kommune
Odsherred Kommune

Referencer