Udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis
– børn og unge med særlige behov

Index100 kan give kommuner en detaljeret indsigt i deres udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis på området for børn og unge med særlige behov. Det gør vi gennem statistiske analyser, hvor vi beregner et gennemsnitligt foranstaltningsbehov for en kommunes børn og unge. Foranstaltningsbehovet er udtryk for, hvor mange modtagere af sociale foranstaltninger man skulle forvente i kommunen, hvis de alle blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis. De sociale foranstaltninger omfatter både forebyggende foranstaltninger og anbringelser.

Foranstaltningsbehovet giver kommunen viden om, hvor stort behovet er for sociale foranstaltninger i kommunen sammenlignet med behovet på landsplan. Hvis vi fx beregner, at 6 pct. af kommunens børn og unge forventes at modtage en social foranstaltning i løbet af året, mens andelen på landsplan kun er 5 pct., så taler vi om, at kommunen har et relativt stort objektivt foranstaltningsbehov. I dette eksempel er foranstaltningsbehovet i kommunen 20 pct. større end på landsplan.

Kommunens udgiftsbehov og serviceniveau

Det beregnede foranstaltningsbehov kan omregnes til et udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udtrykker, hvor store udgifter man skulle forvente, hvis alle kommunens børn og unge blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis, og hvis kommunen samtidig havde gennemsnitlige enhedsudgifter på området. Når de faktiske udgifter ligger over det beregnede udgiftsbehov, taler vi om, at kommunen har et højt udgiftsmæssigt serviceniveau. Omvendt har kommunen et lavt udgiftsmæssigt serviceniveau, hvis de faktiske udgifter ligger under udgiftsbehovet.

Kommunens visitationspraksis

Index100 kan belyse, hvorvidt kommunen iværksætter relativt mange eller få sociale foranstaltninger. Dette gøres ved at sammenligne kommunens faktiske visitation til sociale foranstaltninger med det beregnede foranstaltningsbehov. Herved kommer man ud over simple sammenligninger med landsgennemsnittet, som har den væsentlige begrænsning, at de ignorerer betydningen af kommunernes forskellige børnesammensætning.

Distriktsfordelte tal

Analysen af visitationspraksis kan føres helt ned på geografiske distrikter i kommunen. Denne øvelse kaster lys over, i hvilket omfang kommunen visiterer ensartet til sociale foranstaltninger på tværs af distrikterne.

I nogle tilfælde vælger kommunen at lægge det samlede foranstaltningsbudget ud til decentrale budgetenheder. Her kan de distriktsfordele foranstaltningsbehov bruges til at lave en retfærdig socioøkonomisk fordelingsnøgle. De kan også bruges til at fordele midler til tidlig indsats i kommunens dagtilbud. Læs mere om vores arbejde med socioøkonomisk tildeling her.

Avancerede statistiske analyser

Opgørelsen af foranstaltningsbehovet trækker på en lang række socioøkonomiske baggrundsoplysninger om hvert enkelt barn. Udover barnets køn og alder drejer det sig blandt andet om oplysninger om forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning samt om barnets og forældrenes sundhedskontakter og diagnoser. Oplysningerne om børnene og deres forældre behandles på Danmarks Statistiks forskermaskine og er naturligvis anonymiseret.

Figuren er et eksempel på, hvordan udviklingen i en kommunes foranstaltningsbehov kan præsenteres. I denne kommune har det objektive behov for sociale foranstaltninger været stigende relativt i forhold til behovet på landsplan. Det kan fx skyldes, at flere udsatte børnefamilier er flyttet til kommunen, eller at relativt mange forældre har mistet deres arbejde i perioden.

Analyserne på området for børn og unge med særlige behov er en del af et bredere analysekoncept, vi har udviklet med afsæt i detaljerede individdata på Danmarks Statistiks forskermaskine. Læs mere om konceptet her.