Udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis ­– beskæftigelse

Index100 kan give kommuner en detaljeret indsigt i deres udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis på beskæftigelsesområdet. Det gør vi gennem statistiske analyser, hvor vi beregner et gennemsnitligt behov for forsørgelsesydelser i en kommunes voksenbefolkning. Ydelsesbehovet er et udtryk for, hvor mange modtagere af forsørgelsesydelser man skulle forvente i kommunen, hvis alle kommunens voksne blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Fokus er på følgende forsørgelsesydelser: Kontanthjælp mv., dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og fleksjob.

Ydelsesbehovet giver kommunen viden om, hvor stort behovet er for forsørgelsesydelser i kommunen sammenlignet med behovet på landsplan. Hvis vi fx beregner, at 22 pct. af kommunens voksne borgere forventes at modtage en forsørgelsesydelse i løbet af året, mens andelen på landsplan kun er 20 pct., så taler vi om, at kommunen har et relativt stort ydelsesbehov. I dette eksempel er ydelsesbehovet i kommunen 10 pct. større end på landsplan.

Kommunens udgiftsbehov og serviceniveau

Det beregnede ydelsesbehov kan omregnes til et udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udtrykker, hvor store udgifter man skulle forvente, hvis alle kommunens voksne borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis, og hvis kommunen samtidig havde gennemsnitlige enhedsudgifter på området. Når de faktiske udgifter ligger over det beregnede udgiftsbehov, taler vi om, at kommunen har et højt udgiftsmæssigt serviceniveau. Omvendt har kommunen et lavt udgiftsmæssigt serviceniveau, hvis de faktiske udgifter ligger under udgiftsbehovet.

Kommunens visitationspraksis

Index100 kan belyse, hvorvidt kommunen har relativt mange eller få ydelsesmodtagere set i forhold til borgernes forventede behov. Dette gøres ved at sammenligne kommunens faktiske antal modtagere af forsørgelsesydelser med det beregnede niveau ud fra en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Herved kommer man ud over simple sammenligninger med landsgennemsnittet, som har den væsentlige begrænsning, at de ignorerer betydningen af kommunernes forskellige befolkningssammensætning.

Avancerede statistiske analyser

Opgørelsen af ydelsesbehovet trækker på en lang række baggrundsoplysninger om hver enkelt borger i alderen 18-66 år samt oplysninger om de lokale arbejdsmarkedsvilkår i forskellige dele af landet. Individoplysningerne omfatter blandt andet oplysninger om alder, køn, herkomst og civilstand samt oplysninger om uddannelsesniveau, erhvervserfaring og sundhedskontakter og diagnoser. Baggrundsoplysningerne om de enkelte borgere behandles på Danmarks Statistiks forskermaskine og er naturligvis anonymiseret. Hvad angår de lokale arbejdsmarkedsvilkår, inddrager vi blandt andet den lokale beskæftigelse og dens fordeling på brancher.

Forskellen mellem Index100s og Beskæftigelsesministeriets metode

Vores analyser på beskæftigelsesområdet trækker i store træk på den samme metodiske tilgang som Beskæftigelsesministeriets løbende benchmarking af kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Der er dog to væsentlige forskelle. For det første fokuserer vores analyser på alle forsørgelsesydelser, mens ministeriets benchmarking ser bort fra førtidspension, seniorpension og fleksjob. Vores valg skyldes, at man på grund af de forbundne kar på beskæftigelsesområdet kun får en retvisende benchmarking af en kommunes beskæftigelsesindsats, hvis man inkluderer alle relevante forsørgelsesydelser i analysen.

Den anden væsentlige forskel i forhold til ministeriets løbende benchmarking er, at vi i vores analyser opgør de lokale arbejdsmarkedsvilkår på en anden måde end ministeriet. Ministeriet inddeler landet i et antal geografiske pendlingsområder og antager, at alle kommuner i det enkelte pendlingsområde deler de samme lokale arbejdsmarkedsvilkår. Det gælder fx i arbejdsmarkedsområdet ”Hovedstaden”, som rummer 35 kommuner, hvoraf nogle ligger langt fra Københavns centrum. Disse kommuner har reelt set mindre gunstige lokale arbejdsmarkedsvilkår end kommuner tæt på Københavns centrum, men behandles altså i ministeriets benchmarking som om, det ikke var tilfældet. Det fører til en skæv sammenligning.

I Index100s analyser ser vi på, hvor i landet kommunernes borgere rent faktisk arbejder frem for at inddele landet i et fast antal geografiske arbejdsmarkedsområder. Vi beregner med andre ord ledighedsprocenter mm. for 98 fleksible og delvist overlappende arbejdsmarkedsområder i stedet for at mase kommunerne ind i nogle faste geografiske kasser. Det giver efter vores overbevisning de mest retvisende sammenligninger af kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet.

Kortet viser, hvordan det lokale arbejdsmarkedsområde for Stevns Kommune er sammenvægtet efter, hvor borgerne i Stevns faktisk pendler hen for at arbejde. Stevns Kommune er markeret med rødt, og de øvrige sjællandske kommuner er farvelagt i blå nuancer efter, hvor mange Stevns-borgere der pendler til dem for at arbejde. En mørkere blå angiver, at relativt mange Stevns-borgere pendler til kommunen. Det fremgår, at borgerne i Stevns særligt pendler til arbejdspladser i nabokommunen Køge og i lidt mindre omfang til arbejdspladser i Københavns Kommune.

Analyserne på beskæftigelsesområdet er en del af et bredere analysekoncept, vi har udviklet med afsæt i detaljerede individdata på Danmarks Statistiks forskermaskine. Læs mere om konceptet her.

Spørg mig

Peter Holdt-Olesen

Partner og direktør
cand.scient.pol.

Jacob Seier Petersen

Partner
cand.scient.pol.

Vi har bl.a. hjulpet

Lolland Kommune
Morsø Kommune
Odsherred Kommune
Stevns Kommune

Referencer