Plejebehovet giver kommunen viden om, hvor stort behovet er for ældrepleje i kommunen sammenlignet med behovet på landsplan. Hvis vi fx beregner, at 27,5 pct. af kommunens ældre forventes at modtage ældrepleje i løbet af året, mens den faktiske andel på landsplan kun er 25 pct., så taler vi om, at kommunen har et relativt stort objektivt plejebehov. I dette eksempel er plejebehovet i kommunen 10 pct. større end på landsplan.
Det beregnede plejebehov kan omregnes til et udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udtrykker, hvor store udgifter man skulle forvente, hvis alle kommunens ældre borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis, og hvis kommunen samtidig havde gennemsnitlige enhedsudgifter på området. Når de faktiske udgifter ligger over det beregnede udgiftsbehov, taler vi om, at kommunen har et højt udgiftsmæssigt serviceniveau. Omvendt har kommunen et lavt udgiftsmæssigt serviceniveau, hvis de faktiske udgifter ligger under udgiftsbehovet.
Index100 kan belyse, hvorvidt kommunen visiterer relativt mange eller få borgere til ældrepleje i forhold til borgernes forventede behov. Dette gøres ved at sammenligne kommunens faktiske visitation til ældrepleje med det beregnede behov ud fra en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Herved kommer man ud over simple sammenligninger med landsgennemsnittet, som har den væsentlige begrænsning, at de ignorerer betydningen af kommunernes forskellige befolkningssammensætning.
Analysen af visitationspraksis kan føres helt ned på geografiske distrikter i kommunen. Denne øvelse kaster lys over, i hvilket omfang kommunen har en ensartet visitationspraksis på tværs af distrikterne. Man kan også lave andre detaljerede visitationsanalyser. Fx kan man stille skarpt på den forventede og faktiske visitation for forskellige aldersgrupper eller for grupper med forskelligt plejebehov.
I nogle tilfælde vælger kommunen at lægge ældrebudgettet ud til decentrale budgetenheder. Her kan de distriktsfordele tal for plejebehovet blandt kommunens ældre bruges til at lave en retfærdig socioøkonomisk fordelingsnøgle. Læs mere om vores arbejde med socioøkonomisk tildeling her.
Opgørelsen af plejebehovet trækker på en række baggrundsoplysninger om hver enkelt borger over 66 år. Udover alder, køn og civilstand drejer det sig blandt andet om oplysninger om uddannelsesniveau, formue og sundhedskontakter samt de ældre borgeres arbejdsmarkedstilknytning, da de var mellem 55 og 60 år gamle Baggrundsoplysningerne om de enkelte borgere behandles på Danmarks Statistiks forskermaskine og er naturligvis anonymiseret.
Analyserne på ældreområdet er en del af et bredere analysekoncept, vi har udviklet med afsæt i detaljerede individdata på Danmarks Statistiks forskermaskine. Konceptet kan gennemføres på i alt fem områder. Læs mere om konceptet her.
Index100 ApS
Inge Lehmanns Gade 10, 6. sal
8000 Aarhus C