Udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis
Index100s analyser af udgiftsbehov, serviceniveau og visitationspraksis kan både bruges som et databaseret input til kommunens interne prioriteringsdrøftelser og til ekstern interessevaretagelse i forhold til udligningssystemet / særtilskud.
Analyserne producerer præcis og detaljeret viden om betydningen af en kommunes befolkningssammensætning for det objektive behov for kommunale ydelser på følgende fem områder:
Specialundervisning
Vi beregner hvor mange modtagere af segregeret specialundervisning man kan forvente i kommunen
Børn og unge med særlige behov
Vi beregner, hvor mange modtagere af sociale foranstaltninger man kan forvente i kommunen
Voksne med særlige behov
Vi beregner, hvor mange modtagere af botilbud og andre relevante tilbud man kan forvente i kommunen
Ældre
Vi beregner, hvor mange modtagere af ældrepleje man kan forvente i kommunen
Beskæftigelse
Vi beregner, hvor mange modtagere af forsørgelsesydelser man kan forvente i kommunen.
På hvert af de fem områder beregner vi ud fra detaljerede individdata på Danmarks Statistiks forskermaskine, hvor mange ydelsesmodtagere man skulle forvente i kommunen, hvis alle borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Hvis vi fx beregner, at 27,5 procent af kommunens ældre forventes at modtage ældrepleje i løbet af året, mens plejeandelen på landsplan kun er 25 pct., så taler vi om, at kommunen har et relativt stort objektivt plejebehov blandt de ældre. 10 pct. større end på landsplan, for at være helt præcis.
De beregnede objektive ydelsesbehov kan bruges både internt og eksternt af kommunen.
Intern anvendelse
Internt kan ydelsesbehovene bruges til at nuancere drøftelser af den løbende økonomiske prioritering mellem serviceområder. Med afsæt i ydelsesbehovene kan der beregnes nuancerede tal for kommunens visitationspraksis og udgiftsmæssige serviceniveauer på de fem områder. Dvs. tal hvor der er taget højde for effekten af kommunens befolkningssammensætning på en væsentlig mere detaljeret og præcis måde end i eksisterende nøgletalskoncepter på markedet. Det er et fast element i analysekonceptet, at Index100 beregner tal for både visitationspraksis og udgiftsmæssige serviceniveauer på de fem udgiftsområder. Hvor det er relevant, underopdeles disse tal desuden på delområder. På området for børn og unge med særlige behov beregner vi fx særskilte ydelses- og udgiftsbehov for forebyggende foranstaltninger hhv. anbringelser.
Ekstern anvendelse
Eksternt har nogle af vores tidligere kunder anvendt analyseresultaterne i forbindelse med ansøgninger om særtilskud og i forbindelse med generel interessevaretagelse i forhold til udligningssystemet. De har i den forbindelse slået på et misforhold mellem det samlede udgiftsbehov, som er opgjort i vores grundige analyse, og det udgiftsbehov, som kommunen måles til i udligningssystemet. Hvor effektivt, analysen kan bruges eksternt af den enkelte kommune, afhænger naturligvis af analyseresultaterne og af, hvordan kommunens udgiftsbehov opgøres i udligningssystemet.
Spørg mig

Peter Holdt-Olesen
Vi har bl.a. hjulpet



