Mariagerfjord Kommune oplevede et stort udgiftspres på bevillingen for Udvalget for Sundhed og Omsorg. Tilbud til ældre udgjorde en væsentlig del af denne bevilling, og forvaltningen bad derfor Index100 om at gennemføre et servicetjek af demografimodellen på ældreområdet samt en analyse af det udgiftsmæssige serviceniveau på området. Analysen viste bl.a., at det eksisterende ældrebudget var tilstrækkeligt til, at Mariagerfjord Kommune kunne tilbyde sine ældre borgere et landsgennemsnitligt serviceniveau for ældrepleje. Samtidig viste analysen, at kommunens demografimodel ikke var indrettet på en måde, der ville sikre fastholdelse af dette serviceniveau i de kommende år. I forlængelse af servicetjekket udarbejdede Index100 en regnearksløsning for en ny ældremodel i Mariagerfjord Kommune.
Index100 ApS
Inge Lehmanns Gade 10, 6. sal
8000 Aarhus C