Aabenraa Kommune ønskede indsigt i, hvorvidt kommunens ressourceforbrug på administration og ledelse var højt eller lavt i forhold til andre kommuner med sammenlignelige administrative rammevilkår. Kommunen ønskede desuden indsigt i, på hvilke administrative delområder ressourceforbruget særligt adskilte sig fra forbruget i sammenlignelige kommuner. Endelig ønskede Aabenraa viden om, hvordan kommunens administrative udgifter havde udviklet sig på de enkelte delområder i perioden fra 2018 til 2022.
I vores opgaveløsning trak vi både på kommunale regnskabsoplysninger og på detaljerede stillings- og lønoplysninger fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Relevante sammenligningskommuner blev identificeret via en målrettet statistisk analyse af administrative rammevilkår. Vores mangeårige erfaring med administrationsanalyser har lært os, at rene skrivebordsanalyser er sårbare overfor særlige administrative organiseringer og udgiftskonteringer i enkeltkommuner, og de beregnede administrative nøgletal blev derfor grundigt valideret i tæt samarbejde med Aabenraa og sammenligningskommunerne. Målet var at opnå så retvisende sammenligninger som muligt.
Index100 ApS
Inge Lehmanns Gade 10, 6. sal
8000 Aarhus C