Om Index100
Index100 er et skarpt fokuseret analysefirma, der forener dyb indsigt i de kommunale styringsudfordringer med unikke data- og metodekompetencer. Vi producerer avanceret styringsinformation til beslutningstagere på alle niveauer i den offentlige sektor og rådgiver om kommunal (økonomi)styring. Vi behersker de nyeste analyseteknikker og er eksperter i data om den offentlige sektors økonomi, aktiviteter og resultater.
Vores kunder
Index100 er først og fremmest til for offentlige beslutningstagere, som ønsker at øge kvaliteten af deres beslutningsgrundlag.
Med beslutningstagere mener vi personer, som – implicit eller eksplicit – prioriterer anvendelsen af offentlige midler. Det kan være lokalpolitikere, direktører og fagchefer, men også frontmedarbejdere. Beslutningstagernes motivation for at kontakte Index100 er oftest, at de vil klædes bedst muligt på til at levere bedst mulig velfærd for de knappe ressourcer.
Vi har flest kommunale kunder, men har også erfaring med at løse analyseopgaver for statslige og regionale kunder samt faglige organisationer.
Faglig kvalitet
Kvaliteten af analyserne er vores topprioritet, og vi arbejder ud fra følgende kvalitetskriterier:
- Indholdsmæssig kvalitet, som handler om fagindsigt og datakendskab og om at insistere på fagligheden, når ubekvemme resultater dukker op.
- Metodemæssig kvalitet, som handler om at holde sig metodisk opdateret og anvende de bedst egnede analysemetoder til den givne problemstilling – mere avanceret er ikke altid bedre.
- Formidlingskvalitet, som handler om at formidle kort og præcist, tilpasset målgruppen, så vores analyser kan anvendes direkte i konkrete beslutningsprocesser.
- Proceskvalitet, som handler om tydelige aftaler og præmisser, god planlægning, punktlighed og fleksibilitet.
Vi er Index100
